Afsnit, lister og afstand

Et afsnit er et tekstfelt med en bredde. Skriv i det, og ordene rykker ned på næste linje, når de når kanten, og feltet bliver højere for at få plads til dem. Brug det til alt, der er længere end en overskrift: en beskrivelse på en poster til et arrangement, reglerne på en planche i klasseværelset, trinene i et mønster.

Almindelig tekst er den anden slags: den ombrydes aldrig, og hver linje er så lang, som du skriver den. Begge har de samme skrifttyper, stilarter, størrelser og farver — se tilføj og formatér tekst.

Tilføj et afsnit#

Brug knappen Afsnit i posterens øverste bjælke, et P med et plus, ved siden af tekstværktøjet. Det nye afsnit går over hele lærredets bredde og starter med en overskrift, en kort beskrivelse og en nummereret liste i en skriftstørrelse, der er valgt, så den fylder pladsen ud.

Redigér det som al anden tekst: dobbeltklik på det i browseren og computerappen, eller tryk på det, når det er markeret, på Android og iOS.

Bredde og højde#

• Sidehåndtagene — de aflange greb til venstre og højre — bestemmer bredden. Teksten ombrydes på ny, mens du trækker.
• Højden følger teksten. Der er intet håndtag foroven eller forneden, og intet bliver skåret af: tilføj en linje, og feltet vokser.
• Hjørnehåndtagene skalerer afsnittet: skriftstørrelsen og bredden ændres sammen, så linjerne brydes de samme steder.

Tekst, der løber ud over sidens kant, skjules på lærredet ligesom alt andet, fordi kun det, der er på siden, bliver printet. Når teksten er markeret, går dens felt stadig ud over siden, så du kan få fat i det og trække det tilbage.

Skift mellem tekst og afsnit#

Til afsnit i tekstværktøjslinjen laver en tekst om til et afsnit. Til tekst gør det modsatte og bevarer dine linjer: hvert sted, hvor afsnittet blev ombrudt, bliver til et linjeskift. To ting ændrer sig:

• Et listepunkt, der var ombrudt, bliver til én lang linje, fordi et linjeskift inde i det ville starte et nyt punkt.
• Lige margener bliver til Venstre, fordi almindelig tekst ikke har nogen feltbredde at fordele sine linjer over.

Justering#

Justering tilbyder Venstre, Centreret, Højre og, på et afsnit, Lige margener, som fordeler linjerne, så de fylder feltets bredde ud. Justering gælder hele afsnittet, ikke markerede ord.

I browseren og computerappen, når en tekst eller et afsnit er markeret eller ved at blive redigeret:

Lister#

Liste laver linjer om til Punkttegn eller Nummerering, og Ingen laver dem tilbage igen. Hver linje, du starter med Enter, er ét punkt. Mens du redigerer, gælder listen de linjer, som markøren eller markeringen rører; når teksten er markeret, men ikke redigeres, gælder den dem alle.

• Lange punkter ombrydes med hængende indrykning: anden linje starter under teksten, ikke under punkttegnet.
• Indlejring går op til fem niveauer. Punkttegnene skifter fra • til ◦ til ▪ efter niveau, og tallene fra 1. til a. til i., hvorefter de starter forfra med • og 1. på fjerde niveau.
  • Øg indrykning og Formindsk indrykning i panelet Liste flytter et punkt et niveau ind eller ud.
  • I browseren og computerappen gør Tab og Shift + Tab det samme, mens du redigerer.
• Nummereringen tæller punkterne på ét niveau og starter forfra efter en linje, der ikke er med i listen.
• Enter på et tomt punkt afslutter listen. Backspace i starten af et punkt fjerner først dets punkttegn eller tal.

Start en liste ved at skrive#

I starten af en linje, der ikke allerede er med i en liste:

• 1. eller 1) efterfulgt af et mellemrum starter en nummereret liste.
• - eller * efterfulgt af et mellemrum starter en punktopstilling.

De tegn, du skrev, erstattes af listens punkttegn eller tal, og fortryder du én gang, kommer de tilbage. Indsat tekst bliver ladt, som den er.

Afstand#

Afstand åbner to skydere, hver med sin værdi i et felt, du også kan skrive i. Et træk tæller som ét trin, når du fortryder.

• Bogstavafstand er afstanden mellem tegnene, fra −200 til 800. Negative værdier trækker bogstaverne sammen. Den måles i forhold til skriftstørrelsen, så den bevarer sit udseende, når du ændrer tekstens størrelse. Mens du redigerer, ændrer den de fremhævede tegn eller hele teksten, når intet er fremhævet.
• Linjeafstand er afstanden mellem linjerne, fra 0.5 til 2.5. Den sættes per afsnit — teksten mellem to linjeskift — så en overskrift kan sidde tættere end brødteksten under den. Mens du redigerer, ændrer den de linjer, som markøren eller markeringen rører; ellers dem alle.

Begge virker på almindelig tekst såvel som på afsnit.

Sprog, der skrives uden mellemrum#

Japansk og kinesisk ombrydes mellem tegnene og thai mellem ordene, så et afsnit på et af de sprog bryder sine linjer der, hvor en læser forventer det.

Sprog, der læses fra højre mod venstre#

Arabisk, hebraisk og persisk læses fra højre mod venstre. Hvert afsnit — teksten mellem to linjeskift — får sin retning fra sit første bogstav, så en linje på engelsk og en linje på arabisk kan dele én tekst. Et afsnit uden bogstaver, for eksempel en linje med tal, følger afsnittet over det; et første afsnit uden bogstaver følger det sprog, appen er sat til.

• Ny tekst og nye afsnit starter med justeringen Højre, når appen er på arabisk, hebraisk eller persisk. Venstre, Centreret og Højre betyder altid den side, de nævner, på alle sprog.
• Lige margener afslutter den sidste linje i et afsnit, der læses fra højre mod venstre, i højre side.
• Lister sætter punkttegnet eller tallet — og indrykningen — i højre side af et afsnit, der læses fra højre mod venstre, og et tal skrives ».1«, ligesom i en browser.
• Ord i et andet skriftsystem, som et produktnavn eller et tal, bevarer deres egen læseretning inde i linjen.
• Et afsnit, der begynder med et latinsk ord, læses fra venstre mod højre, også selvom resten er arabisk. Start det med et arabisk ord, hvis det skal læses fra højre mod venstre.

Afsnit i eksporten#

Afsnit printes præcis, som de er ombrudt på lærredet, i alle eksportformater. I en vektor-PDF er hver linje ægte tekst, også linjer med lige margener. Undtagelserne er et afsnit i en skrifttype, der tegner sine egne farver, og et afsnit med et bogstav, som skrifttypen ikke har: de printes som et billede. Standardskrifttypen har ingen arabiske eller hebraiske bogstaver, så vælg en skrifttype, der har dem, for eksempel Noto Sans Arabic eller Noto Sans Hebrew, hvis du vil have ægte tekst på de sprog.

Relateret#

• Tilføj og formatér tekst
• Bland stilarter i én tekst
• Vælg en skrifttype
• Tastaturgenveje