At placere materiale efter øjemål er upræcist, og på en poster af mange ark er en lille skævhed synlig hen over hele væggen. Lærredet har tre hjælpemidler til det.
Magnetisme
Mens du trækker i materiale, hopper det på plads ved meningsfulde positioner — lærredets midte, lærredets kanter og andet materiales kanter og midter. Der kommer en hjælpelinje frem, som viser, hvad det blev rettet ind efter, og den forsvinder, når du slipper.
Intet bliver låst. Bliver du ved med at trække, forlader materialet igen positionen; magnetismen er et forslag, trækket foretrækker, ikke en spændetrøje.
Flisegitteret
Lærredet tegner grænserne for de ark, din poster bliver klippet op i. Det er ikke pynt — det er der, saksen skal, og det er den enkeltting på lærredet, der er mest nyttig, når du placerer indhold. Det er slået til som standard og kan slås fra i posterens øverste bjælke; slår du det fra, holder materialet også op med at hoppe på plads ved sømmene.
Brug det til at holde et ansigt, et logo eller et afgørende ord væk fra en søm. At flytte et motiv to centimeter koster ingenting, før du printer, og er umuligt bagefter.
Linealer og dine egne hjælpelinjer
Slår du linealer til, dukker de op langs lærredets øverste og venstre kant. Træk fra en lineal ind på lærredet for at lægge en hjælpelinje på en fast position, og materiale vil hoppe på plads ved den som ved ethvert andet holdepunkt.
Dine egne hjælpelinjer er til de begrænsninger, appen ikke kan gætte sig til: det synlige område inde i en ramme, en ensartet margen på en serie posters, foldelinjen på et banner.
I browseren og computerappen slår G linealer og hjælpelinjer til og fra på én gang. Se tastaturgenveje.
Intet af det bliver printet
Hjælpelinjer ved magnetisme, flisegitteret, linealer og dine egne hjælpelinjer er hjælpemidler i editoren. De tegnes på lærredet og aldrig i eksporten.
Det, der bliver printet, hvis du slår det til, er klippelinjer, saksemærker og sidetal — de er eksportindstillinger frem for hjælpemidler på lærredet. Se klippelinjer og saksemærker.